2025-02-13 13:00

Kultur-på-farten: Udflugt til Frances Østerfelt i Østermarie

Frances Østerfelt – to navne, to liv

I den videnskabelige verden er Frances M. Andreasen, tandlæge, dr. odont., kendt for sin opdagelse af reversible helingsmønstre efter akutte tandskader.

I den kunstneriske verden er multikunstner Frances Østerfelt kendt for sine dukker og animationsfilm.

Og under navnet Frances Andreasen Østerfelt er hun kendt for sin grafiske roman Marie Curie: Et lys i mørket.

Mød kvinden bag alle disse navne og oplev hendes værksted og galleri. På besøget får du også mulighed for at se hendes stop-motion-film “Den fantastiske Blomsterbutik” samt H.C. Andersens eventyr “Hørren”. Eksemplarer af Marie Curie kan også købes.

Deltagerantal: 16-20 pers. Hvis vi er over 16 pers., laves der to grupper med forskudt mødetid. Det vil fremgå af invitationen, hvornår du skal møde.

Mødested: På Frances’ adresse i Østermarie

Frances Østerfelts værksted og galleri

Godthåbsvej 36, 3751 Østermarie

Praktik

Lige over for Dagli'Brugsen i Østermarie

Bliv medlem

Du er velkommen til at skrive til Blixen Klub Bornholm - 1 ved at benytte den følgende formular. Når du sender formularen godkender du samtidig Blixen Klub's privatlivs-politik, som du kan finde her på websiden. Det er en forudsætning for, at vi kan registrere din henvendelse og vende tilbage til dig. Du vil høre fra os snarest muligt.