Virksomhedsbesøg, Bornholms Spirits
Virksomhedsbesøg TORSDAG DEN 24. OKTOBER KL. 13.00 på Bornholms Spirits, Sdr. Hammer 156, Nexø – tidligere: Den bornholmske spritfabrik – som med nye ejere går nye spændende veje i produktudvikling og markedsføring. Vi bliver vist rundt i fabrikken af produktionschef Dennis Christensen og slutter af med besøg i fabriksshoppen, hvor vi kan handle fordelagtigt.
Efter besøget på fabrikken har vi aftalt med café Guldbønnen i Nexø (v. havnen overfor Brillehuzet) at vi kan nyde cafeens kaffe og kage for kr. 70,- pr. person for de, der har lyst til det. OBS! En tilmelding til arrangementet er IKKE samtidig en tilmelding til café besøget – det aftales på dagen.(Bemærk: vi kan IKKE drikke evt. medbragt kaffe i fabrikken, og naturligvis heller ikke i Café Guldbønnen).
Vi vil forsøge at arrangere samkørsel.
Skiv en mail: [email protected] hvis du har plads i bilen, (Dette kræver, at vi videregiver dit tlf.nr. til en evt. passager.) eller gerne vil køre med.